fbpx

Nationalpark Thy

I 2007 blev Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, oprettet. Området strækker sig over et 12 km bredt bælte fra Agger Tange i syd til Hanstholm i Nord. Med en grund i det attraktive Vesterhavspark i Nørre Vorupør, placerer du dit fremtidige hus eller sommerhus midt i en unik del af den danske natur.

Vesterhavspark: En naturgrund i Danmarks største vildmark

Med Nationalpark Thy som din baghave er du garanteret naturskønne omgivelser året rundt. Som ejer af et hus eller sommerhus i Vesterhavspark er du sikret adgang til unikke naturoplevelser i et dynamisk landskab med en bred vifte af naturtyper. Området er i særdeleshed kendetegnet ved sine klitter, klitheder og klitplantager langs kystlinjen.

Den kraftige vestenvind har gennem århundreder skabt sandflugt og således formet et helt unikt landskab i området omkring grundene i Vesterhavspark, hvis mage ikke findes i resten af Europa. Faktisk udgør Nationalpark Thy en betydelig del af det samlede klitareal i Danmark. Nationalparken er dog ikke blot et enestående naturområde, den er også en vigtig del af den danske kulturhistorie; området gemmer nemlig på gamle gravhøje og fæstninger fra krigens tid.

Sport og aktivitet i Nationalpark Thy

Nationalpark Thy byder på et væld af oplevelser for enhver smag. Et hus eller sommerhus i Vesterhavspark giver dig rig mulighed for at opleve nationalparken til fods på vandreture gennem klitplantagen, på klinterne langs kystlinjen eller ad skovstier. En række vandre- og cykelruter er tilgængelige i nationalparken, ligesom det også er muligt at opleve området fra hesteryg. Nationalpark Thy danner desuden ramme om en række forskellige sportsbegivenheder som Nationalpark Thy Marathon og afholdelsen af Cold Hawaii PWA World Cup for surfere i Klitmøller.

Naturoplevelser i Nationalpark Thy

Køber du en grund i Vesterhavspark placerer du dit fremtidige hus eller sommerhus midt i et enestående naturområde. Nationalpark Thy er hjemsted for et mangfoldigt dyre- og planteliv, som du særligt kan opleve i Hanstholm Vildtreservat, der ligger i den nordligste del af nationalparken. Selvom dele af området er fredet for at beskytte naturen, er der adgang til dele af reservatet, blandt andet i området mellem havet og Kystvejen. Vildtreservatet er hjemsted for både rådyr og kronvildt, ligesom området også huser sjældne fuglearter. Nationalparken er også en oplagt destination for lystfiskere, og særligt de store ferskvandssøer, Nors Sø og Vandet Sø, er populære destinationer i nationalparken. I de små fiskerlejer langs kysten kan du tilmed opleve områdets stolte fiskerikultur, da en række af de gamle fiskerlejer i Nationalpark Thy fortsat har fiskeri som deres primære erhverv, heriblandt Nørre Vorupør. På en vandretur i området omkring dit hus eller sommerhus i Vesterhavspark i Nationalpark Thy kan du afhængig af årstiden også nyde godt af nationalparkens mange råvarer som kantareller, Karl Johan-svampe og havtorn.

Interesseret i en fremvisning? 🏠
Interesseret i en fremvisning? 🏠
Book fremvisning