fbpx

Cold Hawaii

Ved køb af en byggegrund i Nørre Vorupør kommer man tæt på et helt unikt sportsmiljø. Klitmøller nær Nørre Vorupør er efterhånden bedst kendt for sine formidable vindforhold, hvad surfere fra nær og fjern nyder godt af. Netop grundet ekstraordinært gode vindforhold langs kysten har kyststrækningen mellem Agger i syd og Hanstholm i nord fået betegnelsen Cold Hawaii. Her finder man intet mindre end 31 surfspots langs den knap 55 kilometer lange kyststrækning, der efterhånden er blevet omdannet til en mindre surferkoloni.

Klitmøller: Fra fiskerleje til surferkoloni

Historisk set har fiskerlejet Klitmøller altid levet af havet. Men siden surfernes indtog i 1980’erne, har det lille fiskersamfund udviklet sig til en mindre surferkoloni. Klitmøller har af samme årsag ikke oplevet den samme grad af affolkning, som andre landsbysamfund i Thy har været vidne til de senere år. Området omkring Klitmøller har tværtimod været særligt attraktivt for en stigende surfturisme, ligesom en række surfere har slået sig ned her.

Cold Hawaii i Klitmøller er grundet sine unikke vindforhold blevet hjemsted for et helt særligt surfmiljø, der inkluderer alt fra nybegyndere til verdensmestre. Med et hus eller sommerhus i Nørre Vorupør er der således rig mulighed for at blive en del af et unikt sportsmiljø og kaste sig ud i Vesterhavets brusende bølger uanset niveau. Forholdene ved kysten i Klitmøller skaber nemlig en type bølger, der er særligt favorable for både wave-, wind-, kite- og stand up padlesurfing, hvilket gør området særligt attraktivt for det globale surfermiljø. Ved køb af en helårsgrund eller sommerhusgrund i Vesterhavspark kommer du helt tæt på denne unikke surferverden, der har udgangspunkt i Klitmøller blot 15 km nord for Nørre Vorupør.

Surfkulturen i Klitmøller

Hvert år afholder Cold Hawaii og Klitmøller surfklub, NASA (North Atlantic Surf Association), surffestivalen kaldet Surfjoint. Festivalen danner ramme om alt fra koncerter og surffilmfestival til surfkonkurrencer og gratis surfundervisning med deltagelse af over 1000 mennesker fra hele Nordeuropa. I Klitmøller finder man desuden Cold Hawaii Surf Camp, hvor der tilbydes surfundervisning til alle uanset alder og niveau. Med en grund i Vesterhavspark i Nørre Vorupør er der altså ikke langt til Klitmøller, hvor du har mulighed for at udforske et helt unikt sportsmiljø.

Cold Hawaii: Et samlingspunkt for verdenseliten

Grundet placeringen nær Cold Hawaii befinder du dig med en helårsgrund eller sommerhusgrund i Vesterhavspark også helt tæt på afholdelsen af globale sportsbegivenheder. Cold Hawaii har i den grad fået Klitmøller på verdenskortet, ikke mindst gennem afholdelsen af den tilbagevendende PWA World Cup, hvor verdenseliten inden for surfing samles. Siden 2010 har Klitmøller afholdt Cold Hawaii PWA World Cup, og interessen fra både ind- og udland omkring stævnet, der tiltrækker verdens absolut bedste surfere, har blot været stigende siden da. En anden tilbagevendende begivenhed er den årlige afholdelse af Cold Hawaii Games, et internationalt windsurfingstævne. Begivenheden stables på benene af lokale kræfter i den frivillige organisation, Friends of Cold Hawaii, ligesom en række lokale virksomheder agerer sponsorer. Det ugelange program for Cold Hawaii rummer desuden en række øvrige sports- og kulturarrangementer med noget for enhver smag. Med et hus eller sommerhus i Nørre Vorupør kommer du således også tæt på en række unikke sportsbegivenheder, der samler sportsfolk på eliteniveau fra hele verden.

Interesseret i en fremvisning? 🏠
Interesseret i en fremvisning? 🏠
Book fremvisning